23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Novo-aktie stryger til vejrs efter nyt regnskab fra rival

Salg af diabetes- og fedmemedicin er årsagen til, at Eli Lilly har løftet sin omsætning med 36 procent
Advertisement

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly, der er danske Novo Nordisks største rival, har løftet sin omsætning voldsomt i andet kvartal.

Eli Lilly omsatte i perioden for 11,3 milliarder dollar svarende til godt 77 milliarder kroner. Det viser et nyt kvartalsregnskab fra amerikanerne.

Advertisement

Det er 36 procent mere end i samme kvartal sidste år og skyldes særligt højere salg af selskabets diabetes- og fedmemedicin.

Hvor Novo Nordisk har Ozempic og Wegovy, har Eli Lilly midlerne Mounjaro og Zepbound.

Regnskabet er blevet taget særdeles godt imod af investorerne, der har sendt selskabets aktie op med over ti procent i det amerikanske formarked.

Advertisement

Formarkedet er et sted, hvor investorer kan handle med aktier, inden børserne åbner.

Efter offentliggørelsen af de nye salgstal har Novo Nordisks aktie også rørt på sig herhjemme. Omkring klokken 13.30 er den oppe med 3,3 procent.

Det står i kontrast til udviklingen onsdag, hvor den faldt tungt med 6,7 procent.

Faldet skete, efter at Novo præsenterede sit eget regnskab for andet kvartal onsdag morgen, som fik store huk af investorerne

Advertisement

Salget af fedmemidlet Wegovy levede langt fra op til de tårnhøje forventninger, der er til Novo Nordisk.

De forventninger er derimod blevet indfriet af Eli Lilly.

I andet kvartal solgte det amerikanske selskabet Zepbound-medicin for mere end 1,2 milliarder dollar.

Samtidig er salget af diabetesmedicinen Mounjaro blevet mere end tredoblet til 3,1 milliard dollar.

Advertisement

- Mounjaro, Zepbound og Verzenio drev vores stærke økonomiske resultater i andet kvartal, mens vi gjorde fremskridt med vores udvidelse af produktionskapaciteten, siger Eli Lillys topchef, David A. Ricks, i regnskabet.

De to konkurrenter er begge udfordret af, at de ikke kan følge med den store efterspørgsel på deres midler.

Advertisement

Det har fået begge til at smide mange milliarder efter udvidelser.

/ritzau/

MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03